40 fods container

En 40 fods container måler 12,19 x 2,44 x 2,59 m og rummer 67,7 m³, svarende til 24–25 europaller. Den giver dobbelt så meget plads som en 20 fods, men koster ikke det dobbelte, hverken i indkøb eller transport. Den bruges til lange emner, større lagre og alt, der skal stå længe ét sted.

40 fods container på pladsen i Esbjerg
40 fods container på vores plads på Esbjerg Havn.
StandardHigh cube
Udvendigt L x B x H12,19 x 2,44 x 2,59 m12,19 x 2,44 x 2,90 m
Indvendigt L x B x H12,03 x 2,35 x 2,39 m12,03 x 2,35 x 2,70 m
Døråbning B x H2,34 x 2,28 m2,34 x 2,59 m
Volumen67,7 m³76,4 m³
Egenvægtca. 3.750 kgca. 3.900 kg
Max totalvægt30.480 kg30.480 kg
Alle størrelser: containermål og vægt.

Hvad bruges en 40 fods til?

  • Lange emner: stillads, rør, stålprofiler og træ op til 12 m.
  • Pallelager: 24–25 paller i ét lag, op til 50 med reoler i en high cube.
  • Fast lager på egen grund, hvor containeren skal stå i årevis.
  • Ombygning til værksted, mandskabsrum eller kontor med flere rum.

Levering kræver plads

En 40 fods leveres med kranbil eller sideloader. Bilen med container er ca. 16 m lang og skal kunne køre ind, dreje og sætte containeren af. Regn med mindst 15 x 4 m fri plads til containeren plus adgangsvej. Kan bilen ikke bakke ind, kan en sideloader sætte containeren af parallelt med bilen. En 40 fods har ikke gaffellommer, så den kan kun flyttes med kran eller sideloader, også tom.

Ny eller brugt

Brugte 40 fods er ofte det bedste køb til lager. De har sejlet 10–15 år, og de skader, de har, sidder typisk i gulvet og i bundvangerne. Nye (one-trip) vælges, når containeren skal stå synligt, indrettes eller sælges videre. De fleste 40 fods, der handles i dag, er high cube. Skal containeren med skib, skal CSC-pladen være gyldig.

Hvornår er 40 fods ikke det rigtige?

Skal containeren flyttes jævnligt, er en 20 fods nemmere, fordi den kan tages med almindelig kranbil. Er der under 15 m fri plads, kan en 40 fods ikke sættes af. Skal den bruges under et år, er leje billigere end køb.

NJ Container & Offshore Service A/S har nye og brugte 40 fods på lager på Esbjerg Havn. Gulv, døre og pakninger tjekkes i eget værksted før levering. Ring (+45) 23 23 47 68 eller send en forespørgsel med brug og pladsforhold.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange kvadratmeter er en 40 fods container?

Ca. 28,3 m² indvendigt og ca. 29,7 m² udvendigt.

Kan en 40 fods deles i to rum?

Ja, med skillevæg og ekstra dør, så den fx er værksted i den ene ende og lager i den anden. Se specialtilpasning.