En isoleret container er en almindelig stålcontainer med isolering i vægge, loft og ofte gulv, beklædt med plader på indersiden. Den holder temperaturen mere stabil, forhindrer kondens og kan varmes op med en lille radiator. Den bruges til værksted, kontor, mandskabsrum og opbevaring af ting, der ikke tåler frost eller fugt.

| Type | Indvendigt L x B x H (ca.) | Egenvægt (ca.) |
|---|---|---|
| 10 fods isoleret | 2,73 x 2,25 x 2,30 m | 1.600 kg |
| 20 fods isoleret | 5,80 x 2,25 x 2,30 m | 2.600 kg |
| 20 fods isoleret high cube | 5,80 x 2,25 x 2,60 m | 2.700 kg |
| 40 fods isoleret high cube | 11,90 x 2,25 x 2,60 m | 4.300 kg |
Med eller uden lys og strøm
Vi bygger isolerede containere i to udgaver. Uden strøm er den isoleret og beklædt indvendigt, klar til tør og frostsikker opbevaring. Med lys og strøm får den LED-lys langs loftet, en el-tavle med stikkontakter og et CEE-stik udvendigt, så den kan tilsluttes byggestrøm. Varmepanel kan monteres, når containeren skal holdes frostfri eller bruges som værksted.
| Uden strøm | Med lys og strøm | |
|---|---|---|
| Isolering i vægge og loft | Ja | Ja |
| Indvendig beklædning | OSB-plader | OSB-plader |
| Isolerede døre | Efter ønske | Efter ønske |
| LED-lys | Nej | Ja |
| El-tavle med stikkontakter | Nej | Ja |
| Udvendigt CEE-stik | Nej | Ja |
| Varmepanel | Nej | Tilvalg |




Isoleret, kølecontainer eller standard?
- Standard: til værktøj og materialer, der tåler kulde og lidt fugt.
- Isoleret: når der skal arbejdes i containeren, eller indholdet skal holdes frostfrit og tørt. Varmes op med radiator eller varmepumpe.
- Kølecontainer: når temperaturen skal styres præcist, fx til fødevarer eller medicin. Har eget køleaggregat. Se kølecontainer.
En brugt kølecontainer uden aggregat er en billig isoleret container. Isoleringen er tykkere og bedre end i de fleste ombyggede, men døren og målene er lidt mindre.
Sådan bygger vi den
Vi monterer lægter på væggene og i loftet, isolerer mellem lægterne og beklæder med OSB-plader. Dørene kan isoleres og beklædes på samme måde. Der skal være ventilation, ellers samler fugten sig, når containeren varmes op. Hele opbygningen sker i vores eget værksted på Esbjerg Havn, før containeren leveres.


El, vinduer og indretning
De fleste isolerede containere får el, lys og stikkontakter med det samme. Typiske tilvalg er varmepanel, vindue, gangdør i siden, ventilation og reoler eller arbejdsbord. Det bygges i værkstedet, før containeren leveres. Se specialtilpasning.
Hvornår er en isoleret container ikke det rigtige?
Skal containeren kun bruges til værktøj eller materialer, der tåler kulde, er isolering spildte penge. Skal temperaturen holdes præcis, skal det være en kølecontainer. Og skal containeren bruges som opholdsrum, kan der være krav fra kommunen om isolering, flugtvej og ventilation. Spørg kommunen før.
NJ Container & Offshore Service A/S sælger og udlejer isolerede containere fra Esbjerg Havn og isolerer selv standardcontainere i eget værksted. Ring (+45) 23 23 47 68 eller send en forespørgsel med størrelse og brug.



Ofte stillede spørgsmål
Kan en isoleret container holdes frostfri om vinteren?
Ja, med en lille radiator eller frostvogter. Uden varme bliver den kold, men langsommere og uden kondens på væggene.
Kan jeg få en almindelig container isoleret?
Ja. Vi isolerer både nye og brugte standardcontainere og kan samtidig sætte el, vindue og dør i.
